Jytte fra bogholderiet er pludselig rejst, og du skal derfor hurtigst muligt i gang med at finde din nye medarbejder. Men det kræver givetvis lidt ekstra knofedt, og du gruer allerede for de mange trin i processen: du skal lave et fængende jobopslag, det skal lægges ind på jobportalerne og de sociale medier – og du skal i gang med at takke for de forhåbentlig mange henvendelser, ligesom du skal vurdere plusser og minusser for hver enkelt ansøger. Alt imens du manuelt skal holde styr på antallet af ansøgninger og mulige spørgsmål til stillingsopslaget.
Du bliver nemt kvalt i alle de administrative opgaver, der følger med ansættelsen af en ny medarbejder – og det er måske tid, du ikke har og derfor skal stjæle fra et andet opgaveområde. Det kan derfor nemt ende med, at du får fjernet fokus fra det primære: At du finder det helt rigtige match til stillingen. En fejlrekruttering kan koste dyrt på lang sigt. Heldigvis findes der smarte løsninger, hvor du kan automatisere flere trin i processen, så du får mere overskud til den personlige del: Rekruttér smart med Reqruiting rekrutteringssystem.
Fordele ved et rekrutteringssystem
Et rekrutteringssystem kan hjælpe dig med en lang række ting. Du kan f.eks. automatisere processen med at oprette jobannoncer på flere sider samt kvittere for ansøgningen. Du kan også bl.a. vurdere og rangere ansøgerne med et stjernesystem, få notifikationer ved nye ansøgninger og opbygge en egentlig karriereside, så du får flere ansøgere og dermed også flere bud på velegnede kandidater.
Et rekrutteringssystem hjælper dig desuden med at sætte tingene i system, så du ikke misser vigtige og centrale ting i processen. Med flere af rekrutteringssystemerne kan du desuden hente professionel hjælp til, hvordan du rekrutterer, hvilket kan give dig adgang til en nyttig vidensbank.